Jeg forlader "Den gyldne tiger". Det er ved at blive morgen, byen er stille. Jeg står lidt og trækker vejret og går så ned ad fortovet. Jeg bøvser. Den umiskendelige smag af sød karamel. Jeg tænder en cigaret og tager et dybt drag af den. Jeg hoster og smider cigaretten fra mig. Natten har været for lang.
Der er ikke nogle taxaer i sigte. Jeg kigger rundt og sætter mig så på bænken under træet. Et lysende taxa-skilt kører forbi. Jeg kunne have fået den, hvis jeg ikke havde sat mig.
Jeg tænder en cigaret. Der sidder en mand for enden af bænken. Jeg havde ikke set ham. Det er en gammel mand, han er slidt. Jeg tager øjenkontakt og nikker. Da jeg tager øjnene væk, kan jeg mærke, at han bliver ved med at kigge på mine øjne. Jeg bøvser. Jeg tror, jeg skal skifte til en anden whiskey.
Jeg kigger på ham. Jeg kigger på hans øjne. Den leg kan jeg også lege. Han er gammel. Han er mere end slidt, han er udtjent. Jeg siger ikke noget. Jeg er tavs. Og jeg er træt.
Mine øjne glider kortvarigt i. Som de engang gjorde på motorvejen med 130 i timen.
Hvad var det nu? Nå ja. Jeg ser ind i hans øjne. Jeg er stille.
Han er udtjent, men han er ikke klar til at være udtjent. Der er en sørgmodighed. Nedenunder er der en hjerteskærende sorg. Den rammer mig lige i brystet. Jeg gør et halvt forsøg på at smile, men må opgive igen.
"Hvad er der galt?" spørger jeg.
Han trækker tavst på skuldrene. "Jeg ved det ikke." Hans øjne er fugtige.
"Da du kom, sad der en anden på bænken. En kvinde. En underskøn kvinde i en lang sort kjole. Hendes hår var sort, hendes ansigt var hvidt." Han holder en pause. Jeg kan se, at der er mere. "Hun havde nogle store sorte vinger på ryggen."
Jeg har fået en del at drikke, men han har da vist fået endnu mere. Men han ser helt ædru ud. Og faktisk så føler jeg mig helt ædru.
Der er ikke noget at sige. Jeg kan se frygten i hans ansigt. Jeg kan se sorgen i hans øjne. Der er ikke noget at sige, så jeg er stille.
"Har du haft et godt liv?" spørger jeg.
Han trækker tavst på skulderne. "Jeg tror egentlig aldrig, jeg regnede med, at hun skulle dukke op."
"Vi skal jo alle den vej", siger jeg.
"Ja. Men du ved godt, hvad jeg mener." siger han utålmodigt.
"Når alt kommer til alt handler det kun om en ting." Han ser sig rundt. Der er ingen andre end ham og mig. Han kigger ned på sine fødder.
"Men der er mig" siger jeg.
Jeg rykker tæt hen til ham og tager hans hånd i min. Jeg stryger sagte over den med min anden hånd.
Han ser op på mig og en tåre forlader hans øje.
